Velkommen til
Jørgen Petersen & Co. A/S
Hjemsted for det gode håndværk
Hos Jørgen Petersen & Co. bruger vi vores erfaring inden for nybyggeri, renovering og service til løbende at videreudvikle vores forretning. Velkommen til en moderne partner, der kan realisere dine planer.
Udviklingen går stærkt inden for tømrerarbejde, byggeri og projektstyring. Kravene til pris og kvalitet er store, når det gælder håndværk af høj karat. Det kræver både holdning og handling at leve op til budgetter og tidsfrister uden at gå på kompromis med den høje faglighed.
Hos Jørgen Petersen & Co. har vi ambitioner, vilje og evne til at byde ind på større byggeopgaver og sætte standarden for tømrerarbejde. Ved at tænke nyt og udvikle innovative løsninger på et solidt fagligt grundlag tilgodeser vi både vores egen historie og kravet om dynamik.
Det dokumenterer vi her på hjemmesiden, hvor vi viser eksempler på de opgaver, vi har løst, og samtidig fortæller lidt om de enkelte afdelinger. Det er vores håb, at du får lyst til at lære os nærmere at kende, og at du viser os den tillid at lade os flytte dine idéer fra vision til realitet.